Kom godt i gang.
Dette er en kort guide til, hvordan du kommer nemt i gang med at lave dine egne konkurrencer.
Opret profil
Layout af siden
Billedredigering
Layout af spillet
Opsætning
Tidsmåling
Tekster
Indtastningsformularer
Publicering
Opret profil
Først skal du oprette en gratis profil ved at gå ind på admin.nocodegames.com og tryk på ”create account” i den vandrette menubar i toppen. Når profilen er oprettet, skal den aktiveres ved at klikke på et link i en mail, som automatisk sendes ud efter oprettelsen. Husk at indstille dit mailprogram til at acceptere mails fra nocodegames.com, så den ikke risikerer at blive fanget af et evt. spamfilter. Når profilen er aktiveret, kan du logge på admin.nocodegames.com og skabe dine egne spil.
Layout af siden
Først bør du imidlertid tage et kig på den hjemmeside, hvor konkurrencen skal afvikles. Gå ind på siden, og tag et skærmbillede. På PC er der en ”Prnt Scrn” knap, som kopierer et billede af hele din skærmflade til udklipsholderen. Sæt det ind et nyt stort billede i dit foretrukne billedbehandlingsprogram. Det kunne være Adobe Fireworks, Adobe Photoshop, Microsoft Paint, som følger med Windows, eller et gratis alternativ som f.eks. GIMP.
På billedet kan du tegne et rektangel i den størrelse, som du synes konkurrencen skal have. Det kunne f.eks. være 550px * 400px. Bemærk at vi måler alting i pixels.
Billedredigering
Alle konkurrencer indeholder et startbillede, som vises før brugeren klikker på konkurrencen, og som regel også et baggrundsbillede, når spillet er i gang. Derudover kan der være behov for flere billeder. Hvis det er et puslespillet er der f.eks. brug for et egnet motiv til brikkerne. Sørg for at have rettigheder til de anvendte billeder, hvis du ikke selv har lavet dem. Man kan med fordel finde egnede motiver på diverse stockphoto tjenester på nettet. Gem billederne i den rigtige størrelse og i det rigtige format. Vi foretrækker jpeg, men du kan også anvende PNG, hvis du ønsker gennemsigtighed eller evt. gif. Filnavnene skal have korrekte filendelser som f.eks. mitbillede.jpg eller mitbillede.png.
Layout af spillet
En konkurrence indeholder flere forskellige elementer, hvis udseende og placering defineres via administrationsmodulet. For at gøre det nemt at have med at gøre, kan du tegne nogle hurtige firkanter på baggrundsbilledet, så du let kan aflæse elementernes placering, størrelse og farver fra dit billedredigeringsprogram senere. Bemærk at farver defineres i RGB som hexadecimal værdier. Feks. skrives orange som FF6600.
Opsætning
Gå ind på admin.nocodegames.com og klik på games / create game og vælg den type konkurrence du gerne vil lave. Fremgangsmåden er den samme i langt de fleste typer.
Når man skaber et nyt spil er indstillingerne på forhånd sat til nogle standard værdier, så spillet virker fra starten af. Klik på ”preview”, for at se spillet. Herefter er det blot at ændre alle indstillingerne, så de passer overens med de ønsker man har. Ud for de fleste felter er der et spørgsmålstegn, som man kan klikke på, og få yderligere information om den enkelte indstilling. Der er desuden en illustration i højre side, som forklarer hvad det er felterne vedrører. Man behøver ikke at trykke ”save” hele tiden. Man skal blot huske det, når man er færdig. Ved tryk på ”preview” gemmes ændringer også. Husk ikke at bruge browserens frem og tilbage knapper i administrationen, men anvend de øvrige navigationsmuligheder. Hvis et felt er markeret med en stjerne, er det fordi det skal være udfyldt.
Tidsmåling
I de fleste spil kan man indsætte en ”timer”, som tæller op eller ned. Du kan sætte en tidsbegrænsning på svartiden i en quiz, eller hvor lang tid du har til at samle et puslespil. Det kan også være en tidsmåler der tæller op, så man kan se de bedste resultater i en highscoreliste. Man kan vise tiden på tre forskellige måder. En nedtællingsbar, en analog urskive eller et digitalt display. Placering og udseende er også op til dig.
Tekster
De fleste tekster til spillet tastes ind under ”Page Content”. Alle felter refererer til et element på en side, der vises i spillet. Hvis du ikke udfylder et felt bliver det udeladt fra spillet. På den måde kan du f.eks. fjerne knapperne til ”Highscore” sider, ved at lade felterne stå tomme.
Indtastningsformularer
Formularfelter defineres under ”Forms”. Her kan du markere hvert formularfelt, om det skal udfyldes før konkurrencen, efter konkurrencen eller helt udelades. Du kan også bestemme rækkefølgen ved at skrive et tal i ”Sortorder”, hvor 2 kommer under 1 og så fremdeles. En markering i ”Is mandatory” betyder, at brugeren skal udfylde feltet eller afkrydse det, for at komme videre. Det kan f.eks. anvendes til brugerens godkendelse af konkurrencens retningslinier eller lign.
Publicering
Når du er tilfreds med resultatet kan du vise spillet på din egen hjemmeside, ved at kopiere koden fra ” HTML for embedding on your own website” feltet ind på din egen hjemmeside. Det er kun IFRAME elementet fra feltet, som skal sættes ind på din egen side. Resten skal kun bruges, hvis det er en helt selvstændig side, som du vil vise konkurrencen på. I de fleste content management systemers redigeringsfelter, er der en knap med <> eller HTML. Sørg for at det er slået til, før du kopiere koden ind. Nu kan spillet gøres aktivt ved at klikke på ”Is live” under ”General information”. Du skal desuden købe credits til din konto, før det virker på din egen side. Det gøres under Account / Buy credits. Når du har credits på kontoen kan du teste konkurrencen på din egen hjemmeside og se, at alt er som det skal være inden konkurrencen promoveres udadtil. Når du har testet at tingene virker, skal du huske at deaktivere ”Is live” igen inden der er gået 30 minutter, så vi ikke trækker dig for en credit den pågældende dag.


